Vi har nu med fælles hjælp overstået 3 bådoptagningsdage i godt humør og uden uheld.
Kurt Sørensen og Bendt Kristiansen har været tovholdere, og en stor tak til begge.
I går kom de sidste både op – ud over de der bliver i vandet i vinterperioden, vores klubstander blev strøget og nu ser vi frem mod foråret 24, og glæder os til masser af glade mennesker på havnen.
Vi kan allerede nu løfte sløret for at Peter Sørensen overtager stafetten efter Bendt og arrangerer isætning med DOMA den 12. og 13. april 2024
Kurt Sørensen arrangerer igen isætning med Skive Kran og det bliver den 20. april.
Mere information om begge isætninger følger til foråret.